
Her på siden kan I følge med i nye tiltag, ture og andet der måtte være af interesse for medlemmerne af kunstforeningen.
Mvh
Bestyrelsen
Januar 2026
Kunstforeningens forårsprogram.
Så er kunstforeningens forårsprogram lagt i kalenderen.
Vi har planlagt en tur til Korsør, en kør-selv tur til Dodekalitten og et foredrag med Tine Fabienke Nielsen
Mvh
Bestyrelsen
Juli 2025
Besøg i Stig Weyes galleri
Størstedelen af bestyrelsen var i sommerheden, draget på besøg hos Stig Weye i hans galleri i Nysted. Udover den megen kunst, fik vi også en fin gennemgang af teknikker og en forklaring til en masse af Stigs malerier.
Turen sluttede med at vi udvalgte et fint lille maleri til udlodning på generalforsamlingen. Dette kan ses i Galleriet.
Varme sommerhilsner
Bestyrelsen
Juni 2025
Nye ture
Vi har 2 nye ture planlagt i efteråret.
Først en tur til Fyns land hvor vi skal besøge Galleri Galschiøt og Keld Moseholms atelier, dernæst en kør selv tur til Marielyst højskole hvor vi bliver vist rundt af Cand.Mag. Michael Mondrup der er tidligere underviser på højskolen.
Og allerede nu kan vi afsløre at vi har et kunstforedrag i støbeskeen til uge 46/47, men det vender vi tilbage til når alle detaljer er på plads.
Vi håber at se så mange som muligt til turene.
Varme sommerhilsner
Bestyrelsen
Juni 2025
Nye mailadresser
Bemærk at alle medlemmer af bestyrelsen har fået nye mailadresser. Vi har alle nu en mail der slutter på nykoebingfalster-kunstforening.dk.
Det betyder at mails fra kunstforeningen fremadrettet kommer fra eks. info@nykoebingfalster-kunstforening.dk.
Det kan betyde at man skal undtage disse fra spam, hvis de lander i jeres spamfolder.
Mvh
Bestyrelsen
Maj 2025
Kunstforeningens forårstur til Amager
Vi havde en dejlig tur til Amager hvor vi først så Kastrupgaardsamlingens udstilling med HuskMitNavn, efterfulgt af frokost på Dragør strandhotel og sluttede af med en guidet rundvisning i Dragørs gamle bydel.
Fra bestyrelsens side skal lyde en kæmpe tak for deltagelsen på dagen.
Der er lagt billeder op fra dagen i galleriet.
Mvh
Bestyrelsen
April 2025
Ændring til galleri udført
Galleriet med kunst til bortlodning i 2025 er nu lavet sådan at man kan klikke på billederne for at se en større version.
Mvh
Bestyrelsen