Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bustur til Fulby Keramik og Sorø Kunstmuseum

maj 6, 2017 @ 8:30 am - 5:30 pm

Afgang fra Cementen kl. 8.30 og hjemkomst kl. ca. 17.30.
Vi kører foråret i møde på en skøn, oplevelsesrig tur til Sorø og nærmeste omegn.
Turen begynder hos Fulby Keramik, hvor ægteparret Hans og Birgitte Börjesons har viet deres liv til keramikken.
Ægteparret har deres galleri, værksted og bolig i Fulby Gl. skole. De mødte hinanden i Cornwall, et om-råde, der er rigt på keramiske råmaterialer. I 1963 rejste de tilbage til Danmark for at starte et værksted sammen. Det og meget mere kommer vi til at høre om.
I 2001 høstede ægteparret priser på den første World Ceramic Biennale i Korea. I perioden 31.1. til 14.8.2016 havde de en stor udstilling ”Hånden på Hjertet” på Clay Keramikmuseum Danmark.
Efter at have besøgt dette fantastiske sted går turen videre til Sorø Kunstmuseum, hvor vi starter med at spise frokost i Museumscafeen. De, der har valgt selv at tage madpakke med, kan spise nede ved Sorø Sø, hvor der er bænke.
Kl. 14.00 mødes vi til en guidet omvisning. Her skal vi opleve Russisk Kunst, malerier af dansk kunst i de seneste 350 år og den danske impressionist Theodor Philipsens nye forårsudstilling, ”Lysets og Farvens Mester”.
Efter rundvisningen har vi en time på egen hånd, hvor der er lejlighed til at nyde museets enestående samling af russiske ikoner.
Kl. 16.00 forlader vi Sorø Kunstmuseum for at køre til Nykøbing.

Vi regner med at være tilbage i Nykøbing kl. ca. 17.30.

Deltagerantal min. 35 personer.

Turens pris for medlemmer kr. 300,00 og for ikke-medlemmer kr. 350,00.

Ønsker man frokost i cafeen er prisen for medlemmer kr. 425,00 og for ikke-medlemmer kr. 475,00.

Tilmelding sker ved betaling til Arbejdernes Landsbank senest fredag den 21. april 2017.

Reg.nr. 5359, kontonr. 0324128. Mærk indbetalingen med navn.

Kontaktpersoner Ina Kjeldal, tlf.nr. 36726970/24205670 eller

Hanne Bach tlf.nr. 54858826/40255046.

Foto af Sorø Kunstmuseum er taget af Anders Sune Berg.

Detaljer

Dato:
maj 6, 2017
Tidspunkt:
8:30 am - 5:30 pm

Sted

Cementen
Nykøbing F, 4800 + Google Maps