Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Udfordrende, men spændende kør-selv-tur til Lolland – med flere valgmuligheder!

august 19 @ 10:00 am - 5:00 pm

Lørdag 19. august 2017 inviterer vi på kør-selv-tur. Vi mødes kl. 9.45 på Cementen i Nykøbing og får ‘pakket’ bilerne. Forhåbentlig er bilejerne gæstfri, så alle får en plads. Desuden er det nødvendigt at gøre sig klart, hvordan man vil slutte dagen efter Vindeby, så man er enig om destinationerne.

 

Kl. 10 kører vi til Domkirken i Maribo.

Kl. 11 vil kirketjener Niels Devantier fortælle om den smukke, nyrenoverede kirke og dens historie. (Vi håber, at der ikke kommer uforudsete kirkelige handlinger på samme tidspunkt.)

Kl. 12 går vi over i Pilgrimshuset, hvor vi kan få lidt at spise og drikke (skal bestilles i forvejen). Her får vi orientering af pilgrimspræsten Elizabeth Knox-Seith om ideen, huset og dets historie.

Der bliver måske tid til at gå ned til søen (Søndersø), hvor en planche fortæller om det igangværende projekt med renovering af udenomsarealerne.

Kl. 13 kører vi videre over Bandholm til Richard Winthers Hus, Marrebæksvej 6 i Vindeby. Vi skal være fremme kl. ca. 14. Huset er præget af tiden, hvor Richard Winther boede og arbejdede i det og fx malede sine billeder direkte på væggen. Desuden er der fotokunst og smukke metallamper m.m. at kikke på.

Vi får orientering af formanden Birthe Hvarre, men der er lidt travlhed i huset, så vi må være fleksible.

Kl. 15 vil museumsinspektør Birgitte Anderberg, Statens Museum for Kunst (SMK), som netop denne dag er gæsteforelæser, fortælle om Richard Winthers kuldsejlede projekt ‘Det umulige monument’, den ufærdige hest med rytter, som er en gipsfigur – lige kommet til Vindeby.

 

Kl. er nu ca. 16, og herefter kan man vælge, om man

 

vil en tur til Dodekalitten, Kragenæs, med travetur (ca. 1½ km) gennem skove op til stenskulpturerne,

 

vil en tur til det netop renoverede Saxkjøbing Hotel, Torvet 9, Sakskøbing, og nyde de tilbud, det indebærer (og for egen regning),

 

hellere vil køre direkte hjem.

Hvis man vælger Dodekalitten, kan man jo bagefter slutte sig til gruppen, som hygger sig på Saxkjøbing Hotel.

 

Det bliver en forrygende tur!

 

Tilmelding senest lørdag 12. august 2017 til: Elisabeth Schou: 5486 0597, mob 6127 1246, eller Grete Eggert Hansen: 5485 9011, mob 5066 9011, hvor du samtidig skal oplyse:

 

om du er i bil, eller du gerne vil være passager. (Aftal med den, du kommer til at køre med, hvad du skal betale for det. Forslag: 50 kr. for én passager, kr. 25 for hver, hvis der er flere.)

 

om du i Pilgrimshuset vil have kyllingesandwich 50 kr. og/eller kaffe og kage 35 kr.

 

om du vil med til Dodekalitten eller/og Saxkjøbing Hotel eller køre direkte hjem.

 

Pris: 100 kr. for medlemmer og 125 kr. for ikke-medlemmer.

Indbetales ved tilmeldingen senest mandag 12. august på: Reg.nr. 5359 kontonr. 0324128.

Mærk indbetalingen: Kør-selv og dit navn.

 

Detaljer

Dato:
august 19
Tidspunkt:
10:00 am - 5:00 pm