Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Arkitektur som kunstart – live. Kør-selv-tur lørdag den 16. juni 2018 kl. 09.30 fra Cementen

juni 16 @ 9:30 am - 4:00 pm

elverhoej-som-naturintegreret-bygning

Arkitektur som kunstart – live.                                                                            

Som mange sikkert husker, holdt arkitekt Flemming Skude i foråret
2017 et foredrag i Kunstforeningen med titlen
”Arkitektur som Kunstart”.
Flemming Skude indledte med at fastslå, at de tre kunstarter er en
treenighed af maleri, skulptur og arkitektur, hvilket også fremgår ty-
deligt i Kunstakademiets logo. Arkitektur er nok lidt overset som
kunstart, alligevel er man ikke i tvivl, når man af og til står over for et
bygningsværk, tænkt og tegnet af en dygtig, original og visionær
arkitekt. En sådan arkitekt er Flemming Skude.
Flemming Skude har bl.a. opført fem huse i sommerhusområdet
ved Hummingen Strand på Sydlolland. Det er de huse vi skal se:
Himmelhuset, (kåret af det engelske forlag Phaidon som eet af ver-
dens 1.000 mest interessante arkitekturværker) Jordhuset, Vindhu-
set, S-huset og Kikkerthuset.
Flemming Skude ejer selv to af husene, og han vil være til stede den
16. juni og give os en guidet rundvisning.
Fire af Flemming Skudes sommerhuse er i øvrigt repræsenteret på
kunstmuseet Sophienholms udstilling ”Sommerlandets Arkitektur” i
perioden 16.06. – 2.09.2018.

Efter rundvisningen spiser vi frokost på ”Den gamle Digegård”, der
ligger i læ bag det lollandske dige ved Hummingen Strand.
Menuen består enten af en pariserbøf eller et stjerneskud.
Trætte af strandluften og de mange indtryk besøger vi på hjemve-
jen galleri ”Det Lange Skovhus”, der ligger smukt i Ryde Skov.
Her byder Kunstforeningen på en eftermiddagsdrink, og galleriejer
Finn Petersen vil vise os rundt i sit galleri.
Efter besøget i ”Det lange Skovhus” er det tid til at sige farvel og
måske køre tilbage til Nykøbing – det bestemmer man selv.
Afgang fra Cementen, Nykøbing F. kl. 09.30, hjemkomst kl. ??
Deltagerpris kr. 150- for medlemmer og kr. 175,- for ikke med-
lemmer incl. frokost, excl. drikkevarer.
Tilmelding sker ved indbetaling til Arbejdernes Landsbank, kto. nr. 5359 0324128.
Mærk indbetalingen HUMp + dit navn hvis du ønsker pariserbøf
HUMs + dit navn hvis du ønsker stjerneskud.
Tilmeldingsfrist fredag den 1. juni 2018
Kontaktperson: Helle Bock på 26 23 69 51 eller
hellebock@hotmail.com.
Af hensyn til planlægning af kørslen bedes du kontakte Helle Bock på mail eller telefon og oplyse,
om du kører eller gerne vil køre med. Forslag til betaling for at køre
med = kr. 25,-, som afregnes direkte til chaufføren.

Detaljer

Dato:
juni 16
Tidspunkt:
9:30 am - 4:00 pm